Kolding Kempa Cup

Danmarks håndbold by nummer 1 byder endnu en gang indenfor til påskestævne. Det er 8. gang at KIF Håndbold er vært for Euro-Sportrings turnering og vi tror på at vi endnu en gang kan tilbyde vores omkring 2000 deltagere en rar påske i Kolding.

Turneringen vil blive afviklet i op til 16-18 haller i Kolding-området. Der kan være lidt kørselsafstand til enkelte haller, bl.a. spilles der i Vejen Idrætscenter, 30 km. fra Kolding. Stævnets centrum er i Tre-For Arena i Kolding, hvor der under stævnet vil være 3 håndboldbaner. Desuden bruger vi mindst 5 andre dobbelt haller, så der er masser af muligheder for at se en del kampe under stævnet.
Stævnet starter og slutter i Tre-For Arena hal 1, som til daglig er hjemmebane for KIF Koldings Håndboldliga hold, som er 12 gange danske mestre. Der er plads til 3000 tilskuere, og det danner den perfekte ramme om åbningsceremonien og stævnets afslutning med samtlige finaler og efterfølgende præmie overrækkelse. I 2011-udgaven var der 160 hold i turneringen, og vi forventer ca. samme størrelse turnering i 2012, så skynd jer med jeres tilmelding.

Vel mødt i Kolding til årets Kempa Cup.